Floorball Danmark søger ny herrelandstræner

Floorball Danmark søger ambitiøs herrelandstræner, der skal arbejde med sportens dygtigste udøvere og som ønsker at bidrage til udviklingen af dansk floorball.

Floorball Danmarks ambition er, at de danske landshold skal præstere på verdensklasseniveau i international sammenhæng, og dermed være fast del af top-8 i verden. Som herrelandstræner skal du være med til at sætte retningen for, hvordan vi sikrer en sportslig fremdrift i Danmark.  Du vil komme til at arbejde ud fra Floorball Danmarks sportslige strategi frem mod 2025, der vil kendetegne Floorball Danmarks strategiske spor i den sportslige udvikling frem mod 2025.     

Profil

  • Du udstråler energi og formår at motivere og inspirere de mennesker, som du arbejder sammen med.
  • Du er en holdspiller, med god evne til at samarbejde med flere frivillige og professionelle.
  • Du værdsætter andres input, men besidder også gennemslagskraft og evner at træffe nødvendige upopulære beslutninger.
  • Du er god til at planlægge og arbejde struktureret og selvstændigt.
  • Kommunikative evner i form af erfaring med coaching og undervisning.
  • Du skal kunne indgyde tillid, troværdighed og respekt samtidig med at have evnen til at sætte kursen, når det er nødvendigt.
  • Være bevidst om egne stærke og svage sider.
  • Uddannelsesparat og lyst til at blive klogere på, hvordan du kan styrke dine kompetencer.
  • Du ønsker at indgå i en langsigtet udviklingsplan.

Kvalifikationskrav:

  • God til at kommunikere mundtligt såvel som skriftligt.
  • Udviklingsorienteret og parat til at følge den sportslige strategi, der skal afspejle sig gennem af Floorball Danmark regions- og landshold.
  • Kan arbejde med videoanalyse (gerne erfaring med XPS Sidelines).
  • Minimum 4 års trænererfaring på dansk liganiveau eller lignede erfaring fra udlandet.
  • Uddannet på minimum DIF Træner 2 niveau eller lignende uddannelsesniveau fra udlandet samt uddannet med floorball relevant uddannelse minimum 50 timer.

Jobbet
Du kommer til at stå i spidsen for de bedste floorballspillere i Danmark og får mulighed for at teste dine evner af på højeste internationale niveau. Du bliver sammen med det øvrige landsholdsteam ansvarlig for at skabe de bedst mulige resultater. Du vil som landstræner skulle være forgangsperson for øvrige trænere med henblik på at kunne inspirere og vidensdele, så vi kan skabe et stærkt træningsmiljø i dansk floorball. Du vil som en del af din ansættelse få et uddannelsesansvar i forhold til videreudviklingen af trænere, udarbejdelse af uddannelsesmaterialer, og have et tæt samarbejde med de øvrige landshold regions- og landshold.

Stillingen som herrelandstræner indbefatter de internationale weekender samt turneringer, hvilket vil omfatte hverdage. Derudover vil der være arbejdstid til forberedelser, scouting af spillere og spillersamtaler. Under sæsonen forventes det du er tilstede til pokalfinal4, Superfinalen & årlige trænerseminar.

Vi tilbyder dig

  • Mulighed for at arbejde med de dygtigste floorballspillere i Danmark
  • Mulighed for at påvirke udviklingen af den sportslige retning i dansk floorball.
  • Uddannelse og inspiration fra internationalt floorballmiljø.
  • Mulighed for kompetenceløft til diplomtræner niveau.
  • Digitalt trænerredskab og analyseværktøj.

Ansøgning

Send din ansøgning samt CV til cdn@floorball.dk – mærket ”Herrelandstræner” senest d. 28. februar 2022.

Du vil blive ansat på en treårig kontrakt til og med VM i 2024.

Yderligere information om stillingen kan fås hos sportschef Cecilia Di Nardo på cdn@floorball.dk