Floorball Danmark søger Børn og Unge konsulent

Brænder du for floorball, er du en god igangsætter, har struktur og bare gerne vil gøre en forskel for hele børne -og ungeområdet i floorball Danmark? Så er du måske den børne -og unge konsulent vi søger.

 

Floorball Danmark er en organisation i rivende udvikling, og en sport i vækst med ca. 10.000 udøvere. Vi søger nu en børne -og unge konsulent, der kan være med til at udvikle Floorballsporten i Danmark på børne -og ungeområdet. Du får som medarbejder, en nøglerolle i at få vores indsats på børne -og ungeområdet til at lykkes. Du bliver en del af et engageret kontor, og en dagligdag fyldt med sport.

Du er som person positiv, udviklingsorienteret, struktureret og omstillingsparat. Du går gerne den ekstra meter for at få ting til at lykkes og trives i et ungt socialt miljø.

Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Udvikling af børn og ungeområdet i Floorball Danmark, herunder
    • Samarbejde med DGI Floorball
    • Samarbejde med foreninger
    • Opfølgning på ungdomsarbejdet i foreninger
    • Målrettet rekrutteringsindsats mod piger
  • Planlægning og opfølgning på skoleforløb i samarbejde med foreninger og skoler
  • Planlægning og opfølgning af skolernes floorballdag i samarbejde med foreninger og Dansk skoleidræt

Vi forventer, at du:

  • Har en uddannelsesbaggrund svarende til en bachelorgrad eller højere
  • Er fleksibel, initiativrig og tager selvstændigt ansvar.
  • Kan arbejde selvstændigt, samtidig med at du forstår vigtigheden af team-arbejde.
  • Har interesse for udvikling af børn -og unge
  • Har interesse for sport
  • Har bredt kendskab til og forståelse for frivillige foreninger og organisationer samt evnen til at være bindeled mellem mange forskelligartede interessenter.

Vi tilbyder:

En spændende og krævende fuldtidsstilling i et ungt forbund, der er præget af et stærkt fællesskab og stort engagement i floorball. Arbejdsplads er i Idrættens Hus i Brøndby. Der må forventes noget aften og weekend arbejde.

Ansøgning og CV skal søges via jobindex og søges her. Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2022, eller efter aftale. Ansøgningsfristen er torsdag d. 16. december 2021. Samtaler afholdes fysisk i Idrættens Hus, Brøndby.

Hvis du ønsker at høre mere om jobbet, kan du kontakte direktør Carsten Provstgaard på tlf. 40769525. Du kan læse mere om floorball på www.floorball.dk