Gældende retningslinjer fra 21. maj

Indendørs idræt:

  • Indendørs idræt er tilladt for alle aldersgrupper – også med kropskontakt
  • Der gælder et forsamlingsforbud på 50 personer. Både udøvere, trænere, dommere mv. tæller med i det samlede antal.
  • Der er krav om coronapas for voksne udøvere fra 18 år og derover.
  • Professionel idræt er fortsat undtaget fra restriktionerne.

Udendørs idræt:

  • Der gælder et forsamlingsforbud på 75 personer for udendørs idræt, hvor idræt både med og uden kropskontakt er tilladt. Både udøvere, trænere, dommere og evt. tilskuere i form af forældre eller lign. tæller med i det samlede antal.

Coronapas

Hvad er et gyldigt coronapas?
Helt konkret betyder det, at der ved krav om coronapas skal kunne sættes flueben i en af nedenstående muligheder:

  • Tidligere påvist smitte med COVID19 (max 180 dage gammel test)
  • Negativ PCR-eller lyntest (foretaget inden for 72 timer)
  • Færdigvaccination mod COVID19
  • Et påbegyndt vaccinationsforløb mod covid-19 (Et vaccinationsforløb anses som påbegyndt mindst 14 dage og højst 42 dage efter den første dosis)

 Hvem er der krav om coronapas for?
I det indendørs idrætsliv er der krav om coronapas for alle voksne udøvere på 18 år og derover. Der er ikke krav om coronapas for trænere eller andre nødvendige voksne.

Er der krav om coronapas for trænere eller andre nødvendige voksne?
Nej, der er ikke krav om coronapas for trænere eller andre nødvendige voksne.

Hvad er reglerne for kontrol af coronapas?

Foreningen eller facilitetsejeren har pligt til at sikre, at alle voksne udøvere fra 18 år og derover har gyldigt coronapas – uden dette, kan udøveren ikke få adgang til de indendørs idrætsfaciliteter.

Der er forskel på reglerne afhængig af, om der er en træner/holdleder tilstede eller ej:

  • Træner eller holdleder er tilstede
    Træneren eller holdlederen har ansvaret for at tjekke for gyldigt coronapas, før træningen igangsættes.

    Kan en udøver ikke fremvise et gyldigt coronapas, kan vedkommende ikke få adgang til de indendørs træningsfaciliteter.

    Der er ikke krav om dokumentation for, at der er foretaget kontrol.

    • Der er ingen træner eller holdleder tilstede
      Er der ingen træner eller holdleder tilstede, har facilitetsejeren eller den ansvarlige forening pligt til at udføre stikprøvekontrol af coronapas. Stikprøvekontrollen skal ske mindst én gang i døgnet og skal gennemføres på alle tilstedeværende på det pågældende tidspunkt for kontrollen.

      Det er i den forbindelse vigtigt, at I går i dialog med kommune/facilitetsejer for at få defineret, hvordan I bedst samarbejder om opgaven.

      Der er ikke krav om dokumentation for, at der er foretaget stikprøvekontrol.

  • Hvad kan der ske, hvis der ikke tjekkes for coronapas?
    Det er strafbart og kan resultere i bøde, hvis man giver adgang til træning indendørs uden fremvisning af coronapas for de grupper (pt. voksne på 18 år og derover), som der er krav om coronapas for.

    Bødestraffen er 3.000 kr. og pålægges den ansvarlige facilitetsejer/forening.

  • Hvad stiller vi op, hvis et medlem ikke har et gyldigt coronapas?
    Kan en udøver på 18 år og derover ikke fremvise et gyldigt coronapas ved indgang eller stikprøvekontrol, kan vedkommende ikke få adgang til de indendørs træningsfaciliteter.

Retningslinjer for indendørs Floorball under covid-19

  • Hvis det er muligt, holdes mindst 2 meters afstand ved aktiviteter i bevægelse eller ved fysiske anstrengelser.
  • Floorball med fysisk kontakt må gennemføres for alle aldersgrupper. Opfordringen er at minimere andelen af tid med kropskontakt, særligt ansigt-til-ansigt-kontakt. Forudsat at der er ekstra stor opmærksomhed på de øvrige anbefalinger – særligt ved hygiejne og forebyggelse af kontaktsmitte. Se nærmere definitioner nedenfor.
  • Hvis en instruktør eller træner har ansvar for flere grupper, kan denne alene være en del af den ene gruppe til ét arrangement på samme sted samtidig. Instruktøren eller træneren må ikke komme i kontakt med andre arrangementer eller andre grupper, der er til stede på samme sted samtidig.
  • Der må være op til 500 tilskuere til breddeaktiviteter, såfremt arealkravet pr. tilskuer er opfyld, og der kan fremvises gyldigt coronapas. Der må maksimalt tillades adgang for én tilskuer pr. 4 m2 gulvareal, hvortil der er offentlig adgang. Hvis tilskuerne sidder ned, må der dog tillades adgang for én besøgende, bruger, tilskuer og lignende pr. 2 m2 gulvareal.
  • Der må bruges fælles bolde i idrætten. Bolde og øvrige kontaktpunkter som redskaber, mål og kegler skal rengøres ofte og afsprittes før og efter aktivitet samt så hyppigt som muligt under aktiviteten.
  • Det gældende forsamlingsforbud skal altid respekteres. Der må godt være flere end forsamlingsforbuddet til stede på én idrætsfacilitet – dog kun så længe, der er tale om forskellige aktiviteter og grupper, der hver især holder sig indenfor forsamlingsforbuddet
  • Hvis der er flere grupper til stede i/på den samme idrætsfacilitet, skal man sikre, at der er tilstrækkelig afstand mellem grupperne, så de ikke udgør én samlet gruppe. Anbefalingen er, at der er mindst 2 meter mellem hver bane. Det er muligt at inddele store baner i mindre zoner. Her anvendes kegler, toppe, snor, skillevægge eller anden tydelig markering, der klart afgrænser banen/zonen.  Banestørrelser og aktivitetsareal er forskellige i de respektive idrætter, hvorfor forsamlingstætheden kan variere fra idræt til idræt. Forsamlingstætheden må dog ikke komme under 4 kvm pr person.
  • Der bør være enten personale eller frivillige til stede under aktiviteterne, der har til opgave at forebygge opbygning af tætte forsamlinger.
  • Der skal være en træner eller frivillig til stede pr. gruppe, når der er tale om aktiviteter for børn og unge.
  • Trænere/dommere/frivillige må gerne være gengangere. F.eks. må træneren gerne træner U7 fra 16-17 og igen træne U9 fra 17-18.
  • Deltagerne til aktiviteterne skal straks ved ankomst til idrætsfaciliteten placere sig i den gruppe, som de deltager i under aktiviteten. Grupperne må ikke flettes, og deltagere må ikke skifte mellem forskellige grupper under aktiviteten.
  • Der kan åbnes for bade- og omklædningsfaciliteter samt toiletter for ovenstående aldersgruppe, hvis sundhedsmyndighedernes anvisninger til rengøring kan overholdes, og hvis de kan indrettes således, at kødannelse undgås. Endvidere opfordres faciliteter, foreninger og andre aktører til at finde gode lokale løsninger vedrørende rengøring og opsyn med omklædningsrum.
  • Hyppig og grundig rengøring af fælles kontaktpunkter skal som minimum ske en gang dagligt og oftere ved mange berøringer.
  • Det at der så vidt muligt benyttes personlige rekvisitter (stav, briller,målmandsudstyr mv). Hvis dette ikke er muligt, skal der være særskilt opmærksomhed på rengøring af fælles kontaktflader

 

Generelle anbefalinger og retningslinjer:

Husk at overholde forsamlingsforbuddet – grænsen er pt. 25 personer.

Grundelementerne for forebyggelse af smittespredning, som alle bør efterleve, er i prioriteret rækkefølge:

  • Hyppig udluftning 4-5 gange dagligt i 5-10 minutter ad gangen.
  • Isolation af personer med symptomer.
  • Hygiejne med fokus på hosteetikette, håndhygiejne og kontaktpunkter.
  • Kontaktreduktion med fokus på afstand, hyppighed, varighed og barrierer.
  • Hvis man ikke har mulighed for at overholde alle elementerne, så bør de øvrige intensiveres.

Vær særlig opmærksom på håndhygiejne – brug håndsprit, hvis der ikke er mulighed for at vaske hænder med vand og sæbe. Der skal altid være vådservietter eller håndsprit (70-85%) tilgængeligt.

Host eller nys sker i albuen eller i et papirlommetørklæde.

Man skal holde sig hjemme, hvis man har symptomer som feber, hoste eller muskelømhed – og gå straks hjem selv ved milde symptomer.

Vær opmærksom på de særlige risikogrupper som defineret af Sundhedsstyrelsen.

Der skal sættes informationsplakater op på relevante steder på idrætsanlæggene. Vi opfordrer til, at der lokalt er en god og konstruktiv dialog mellem kommuner, faciliteter og foreninger om en hensigtsmæssig indretning til brugen af idrætsanlæggene.

For spørgsmål er i velkommen til at kontakte sekretariatschef Carsten Provstgaard på 40765 9525