RETNINGSLINJER FOR INDENDØRS FLOORBALL FRA 21. MAJ

by | May 21, 2021 | Aktuelt, Corona

I dag kan der igen spilles floorball  som vi kender det, nemlig med kropskontakt, i alle aldersgrupper. 

Hvor mange må man være på et halgulv? Må vi spille kamp igen? Hvem skal vise coronapas? Spørgsmålene har igen ved denne fase af genåbningsplanen været mange. Nu er retningslinjerne fra Kulturministeriet endelig på plads, og der kan sættes i gang på halgulvet.

Det er vigtigt at understrege, at de opdaterede retningslinjer for floorball forudsætter, at man følger de generelle anvisninger fra sundhedsmyndighederne og politiet. De væsentligste er, at der maximalt må samles 50 personer indendørs, personer over 18 år skal have gyldigt coronapas, og at spillere og trænere skal blive hjemme, hvis de er i risikogruppen eller har symptomer, der giver mistanke om, at de er smittet med Covid-19.

Retningslinjerne forudsætter også, at man har stor opmærksomhed på sundhedsmyndighedernes anbefalinger – særligt hygiejne og kontaktsmitte. Det er fortsat et fælles ansvar at sikre, at spredningen af coronasmitte kan holdes under kontrol, så samfundet kan opretholde en tilstand, der minder mere og mere om det, vi kender fra før smittespredningen.

Med virkning fra den 21. maj gælder nu følgende: 

Indendørs idræt

  • Indendørs idræt er tilladt for alle aldersgrupper – også med kropskontakt
  • Der gælder et forsamlingsloft på maksimalt 50 personer. Både udøvere, trænere, dommere mv. tæller med i det samlede antal. 
  • Der er krav om coronapas for voksne udøvere fra 18 år og derover. Kravet gælder ikke trænere, dommere og andre nødvendige voksne.
  • Der må være op til 500 tilskuere til breddeaktiviteter, såfremt arealkravet pr. tilskuer er opfyld, og der kan fremvises gyldigt coronapas. Der må maksimalt tillades adgang for én tilskuer pr. 4 m2 gulvareal, hvortil der er offentlig adgang. Hvis tilskuerne sidder ned, må der dog tillades adgang for én besøgende, bruger, tilskuer og lignende pr. 2 m2 gulvareal.
  • Indendørs aktiviteter kan foregå i flere grupper, så længe hver gruppe holdes under det gældende forsamlingsforbud inkl. frivillige trænere, undervisere og lignende, og grupperne holdes indbyrdes adskilt før, under og efter aktiviteten. Hver gruppe skal udgøre sit eget ’arrangement’.
  • Hvis der er flere grupper til stede i det samme lokale, skal det sikres, at der er tilstrækkelig afstand mellem grupperne.
  • Foreninger og faciliteter anbefales at fastlægge, hvor mange personer der maksimalt må være til stede i det konkrete indendørsareal. Der kan ved indgangen til lokalerne opsættes informationsmateriale om dette.
  • Professionel idræt er fortsat undtaget fra restriktionerne.

Udendørs idræt

  • Der gælder et forsamlingsforbud på 100 personer for udendørs idræt. Både udøvere, trænere, dommere og evt. tilskuere i form af forældre eller lign. tæller med i det samlede antal. 
  • Professionel idræt er fortsat undtaget fra restriktionerne.
  • Der er ikke krav om coronapas ved udendørs idræt.

Vores side http://fddkprod.wpengine.com/corona/  vil blive opdateret hurtigst muligt med de nye retningslinjer.

Coronapas – nu som stikprøvekontrol
Som noget nyt i retningslinjerne, skal alle voksne på 18 år og over vise coronapas ved stikprøvekontrol. Hvis der ikke kan forevises et gyldigt coronapas, kan der ske bortvisning fra faciliteten. Stikprøvekontrollen skal ske mindst én gang i døgnet og skal gennemføres på alle tilstedeværende på det pågældende tidspunkt for kontrollen. Det er i den forbindelse vigtigt, at I går i dialog med kommune/facilitetsejer for at få defineret, hvordan I bedst samarbejder om opgaven. Der er ikke krav om dokumentation for, at der er foretaget stikprøvekontrol.

Samtidig er det et krav, at besøgende, brugere, tilskuere og lignende på 12 år og derover skal bruge mundbind eller visir, når de befinder sig i lokaler, hvor der udøves idræts- fritids- og foreningsaktiviteter. Dette gælder dog ikke, når man er i gang med floorballaktiviteter.

Mere information
Carsten Provstgaard, Sekretariatschef i Floorball Danmark, tlf. 40769525, caps@floorball.dk

Hent retningslinjerne fra Kulturministeriet nedenfor

Carsten Provstgaard
Carsten Provstgaard

SØG

PSST!

LIGNENDE NYHEDER

Velafviklet årsmøde

Velafviklet årsmøde

I weekenden var Floorball Danmarks bestyrelse og klubber samlet i Kolding til Floorball Danmarks årlige årsmøde. I alt 17 klubber var fremmødt, og der var igennem dagen en god stemning med en god dialog og diskussion af de enkelte forslag. Efter at forbundet i 2018...

UDENDØRSBANER FOR FLOORBALL DANMARK

Efter tilbagegang i Floorball Danmarks medlemstal som følge af COVID-19, har Floorball Danmark som del af en større hvervekampagne indkøbt tre udendørs floorballbaner. Banerne kan benyttes både af klubberne til at forlænge sæsonen, samt de kan flyttes til centrale...

Online trænerkurser

Vi gentager sidste års succes med online teknik og taktik kurser. Pris pr. kursus: 900,- Teknikkurset vil blive afviklet onsdag den 26. maj 19-22 samt onsdag den 2. juni 19-22. Tilmelding forgå på følgende link: https://www.dgi.dk/arrangementer/202121393006...

Superfinalerne flyttes en dag

Grundet TV-aftale er superfinalerne flyttet en dag og afholdes søndag d. 6. Juni. Finalerne afholdes fortsat i Helsingør Hallen. Programmet for dagen er: Kl. 13:00 Kvindefinale Kl. 16:00 Herrefinale Floorball Danmark krydser fortsat fingre for at finalerne bliver med...

Genåbningsplan af Floorball i Danmark

Efter en lang pause, hvor det meste af indendørsidrætten har været lukket ned grundet covid-19, begynder det at lysne for både udendørs og indendørs floorball. Genåbningsplan af floorball lanceres i dag. Det er med stor glæde og spænding, at DGI Floorball, Bevæg Dig...

Ungdomsturneringerne åbner igen!

Hos Floorball Danmark er vi glade for, at der den 21. april åbnes op for indendørsidrætten for børn og unge til og med 17 år. Dette bevirker, at vi igen kan arrangere indendørsturneringer. Det gør vi naturligvis med hensyn til de gældende restriktioner og...

Tilbagegang i medlemstal

Sidste år rundede Floorball Danmark en historisk milepæl med 10.090 medlemmer, så det er med en vis ærgrelse at forbundet igen er under de 10.000. Nedgangen i medlemstallet skal ses med et år hvor corona har påvirket foreningslivet i 9 måneder, og store dele af...

U19 VM

HERRER

2023

SPILLES I:

ARENA NORD, FREDERIKSHAVN

26.-30. april 2023