UDENDØRSBANER FOR FLOORBALL DANMARK

by | May 6, 2021 | Aktuelt, Forbund, Udvikling

Efter tilbagegang i Floorball Danmarks medlemstal som følge af COVID-19, har Floorball Danmark som del af en større hvervekampagne indkøbt tre udendørs floorballbaner. Banerne kan benyttes både af klubberne til at forlænge sæsonen, samt de kan flyttes til centrale steder og begivenheder for at gøre opmærksom på sporten.

Floorball Danmark har indkøbt tre udendørs floorballbaner, der skal danne grundlag for en ny strategisk målsætning. Vi ønsker til dels at forlænge den danske floorballsæson over sommeren, og vi ønsker til dels at skabe større national opmærksomhed om vores sport og de lokale klubber.

Det er ikke nogen hemmelighed, at floorball har lidt i Danmark under COVID-19. Sporten dyrkes indendørs og er i høj grad en kontaktsport, så det faldt ganske naturligt at især vi ville blive ramt. Nu, da dørene åbnes for det liv, vi kender, igen, er det vores førsteprioritet at vinde de medlemmer tilbage i de lokale klubber, vi tabte i 2020.

Den udendørs floorballbane

Hos nogle klubber har krisetiden ført til opfindsomhed. Hos Rungsted-Hørsholm Floorball Klub indkøbte man den første mobile udendørs floorballbane. Banen blev en enorm succes og resulterede i, at klubben kom helskindet igennem det forgangne år og tilmed så fremgang i det samlede medlemstal på trods af COVID-19-restriktionerne.

Den idé mener Floorball Danmark derfor bør anvendes på strategisk niveau. De tre nyindkøbte udendørs floorballbaner bliver således placeret hos tre floorballklubber i Danmark:

Én i Ringsted, én i Kolding og én i Randers. Her kan de agere synlige reklamer for floorball.

Ydermere kan banerne lånes ud til andre klubber, så de for eksempel kan anvendes til by-night arrangementer, lokale mærkedage og lignende begivenheder, hvor der er mulighed for at hverve nye medlemmer og invitere det lokale fællesskab indenfor i sporten.

Sidst men ikke mindst har Floorball Danmark som forbund mulighed for at anvende banerne på nationalt niveau, ikke alene til nye former for turneringer og stævner, men også til markedsføring af floorball under de store, landsdækkende begivenheder.

Vi håber på jeres aktive deltagelse

De nye baner er ganske vist et attraktivt og virksomt værktøj for udbredelsen af floorball i Danmark, men vi kan ikke nå i mål alene. Vi håber derfor på, at I i klubberne aktivt vil tage dem i anvendelse og finde nye, kreative måder at benytte banerne på.

Banerne er netop købt ind og er hermed ikke leveret endnu. Mere information følger derfor, når banerne endeligt er placeret hos de pågældende klubber. Vi glæder os til at spille floorball med jer – udendørs!

 

Carsten Nymand Provstgaard

Sekretariatschef

Floorball Danmark

Thomas
Thomas

SØG

PSST!

LIGNENDE NYHEDER

Velafviklet årsmøde

Velafviklet årsmøde

I weekenden var Floorball Danmarks bestyrelse og klubber samlet i Kolding til Floorball Danmarks årlige årsmøde. I alt 17 klubber var fremmødt, og der var igennem dagen en god stemning med en god dialog og diskussion af de enkelte forslag. Efter at forbundet i 2018...

RETNINGSLINJER FOR INDENDØRS FLOORBALL FRA 21. MAJ

RETNINGSLINJER FOR INDENDØRS FLOORBALL FRA 21. MAJ

I dag kan der igen spilles floorball  som vi kender det, nemlig med kropskontakt, i alle aldersgrupper.  Hvor mange må man være på et halgulv? Må vi spille kamp igen? Hvem skal vise coronapas? Spørgsmålene har igen ved denne fase af genåbningsplanen været mange. Nu er...

Online trænerkurser

Vi gentager sidste års succes med online teknik og taktik kurser. Pris pr. kursus: 900,- Teknikkurset vil blive afviklet onsdag den 26. maj 19-22 samt onsdag den 2. juni 19-22. Tilmelding forgå på følgende link: https://www.dgi.dk/arrangementer/202121393006...

Superfinalerne flyttes en dag

Grundet TV-aftale er superfinalerne flyttet en dag og afholdes søndag d. 6. Juni. Finalerne afholdes fortsat i Helsingør Hallen. Programmet for dagen er: Kl. 13:00 Kvindefinale Kl. 16:00 Herrefinale Floorball Danmark krydser fortsat fingre for at finalerne bliver med...

Genåbningsplan af Floorball i Danmark

Efter en lang pause, hvor det meste af indendørsidrætten har været lukket ned grundet covid-19, begynder det at lysne for både udendørs og indendørs floorball. Genåbningsplan af floorball lanceres i dag. Det er med stor glæde og spænding, at DGI Floorball, Bevæg Dig...

Ungdomsturneringerne åbner igen!

Hos Floorball Danmark er vi glade for, at der den 21. april åbnes op for indendørsidrætten for børn og unge til og med 17 år. Dette bevirker, at vi igen kan arrangere indendørsturneringer. Det gør vi naturligvis med hensyn til de gældende restriktioner og...

Tilbagegang i medlemstal

Sidste år rundede Floorball Danmark en historisk milepæl med 10.090 medlemmer, så det er med en vis ærgrelse at forbundet igen er under de 10.000. Nedgangen i medlemstallet skal ses med et år hvor corona har påvirket foreningslivet i 9 måneder, og store dele af...

U19 VM

HERRER

2023

SPILLES I:

ARENA NORD, FREDERIKSHAVN

26.-30. april 2023