Ungdomsturneringerne åbner igen!

Hos Floorball Danmark er vi glade for, at der den 21. april åbnes op for indendørsidrætten for børn og unge til og med 17 år. Dette bevirker, at vi igen kan arrangere indendørsturneringer. Det gør vi naturligvis med hensyn til de gældende restriktioner og begrænsninger, og tilstedeværelsen vil foreløbigt lyde på maksimalt 25 personer.

Det vil sige, at det i starten vil være tilladt at have 10 spillere inkl. målmand i alt pr. hold. Dette vil muliggøre at have fem pladser ledige til en dommer, et dommerbord og øvrige frivillige.

Hold derfor øje med jeres mailboks. Floorball Danmark sender en mail med de nærmere detaljer. Kort fortalt håber vi på at kunne afvikle fire eller fem runder før sommerferien. Første turneringsrunde forventes afviklet i weekenden d. 8/9. maj.

Turneringen vil naturligvis være for både piger og drenge, og gældende for følgende rækker:

  • U11 (mellembane)
  • U13
  • U13 (mellembane)
  • U15
  • U15 (mellembane)

Tilmelding er gratis.

Tilmelding:

Skal ske hos Christina Møller Eriksen på turnering@floorball.dk senest onsdag den 28. april 2021. Tilmeldingen skal indeholde klubbens navn, kontaktperson for klubben, hvilke alderstrin der deltager, samt oplysning om eventuel mulige haltider fra d. 8./9. maj til og med d. 12./13. juni

 

Vi håber på at se så mange hold som muligt til en masse spændende kampe.