U19 herrelandsholdet søger holdleder og massør!

Cheftræner Anders Frisk og assistenttræner Filip Memgaard er kommet godt i gang med U19 herrelandsholdet, og holdet søger nu en holdleder og massør, til at indgå i teamet frem mod VM i Tjekkiet i 2021.

Holdlederens opgaver

En holdleder er en utrolig vigtig rolle i ethvert landsholdsteam, og som holdleder skal man være klar på at løse mange spændende opgaver, som spænder vidt. Det er f.eks. opgaver som:

  • Alt det praktiske i forbindelse med samlinger og VM,
    • herunder bl.a. udfylde og ajourføre spillerlister, koordinering af tøj, udstyrshåndtering, have det store forkromede overblik, og meget mere.
  • Koordinere med sekretariatet ang. diverse små køb
  • Deltage ved samlinger og VM

Massørens opgaver

Som massør er man med til at hjælpe spillerne med at kunne yde deres allerbedste på banen. En massør er derfor utrolig vigtig for både landsholdsspillerne og landsholdsteamet, og som massør for U19 herrelandsholdet, skal du sørge for:

  • Forebyggelse af skader
  • Afhjælpe muskelspændinger, reducere risikoen for muskelsmerter mv.
  • Deltage ved samlinger og VM

Forbundet stiller en briks til rådighed til samlinger og VM.

Sådan ansøger du

Er du interesseret i en af ovenstående frivillige stillinger, skal du kontakte Carsten Nymand Provstgaard på caps@floorball.dk eller tlf. 40 76 95 25.