Uddannelse

Seniortræner

Seniortræneruddannelsen henvender sig til trænere, som har et grundlæggende kendskab til floorballsporten og enten selv har spillet floorball eller gennemført en 1-2-Træneruddannelsen.

Uddannelsen er udelukkende fokuseret på floorball og giver et bredt indblik i alle floorballspillets faser. Der sættes fokus på at skabe en varieret træning med udgangspunkt i spillernes niveau og motivation, samt hvordan træneren kan arbejde med spilidé og spilsystem, herunder valg af forsvarsspil og angrebsspil.

Målgruppen er trænere, der træner senior eller de ældste ungdomsspillere og som ønsker ny viden om, hvordan de kan optimere deres undervisning.

Uddannelsen er bygget op over to moduler af 8 timers undervisning. Floorball Danmark anbefaler, at du gennemfører modul 1, førend du tilmelde dig modul 2.

Modul 1 – Teknik

Omhandler følgende temaer: Boldbehandling, modtagelser, pasninger, skud, forsvarsageren og spilmoment.

Modul 2 – Taktik

Omhandler følgende temaer: Spilidé, spilsystem, angrebsspil, opspil, kontra, etableret angrebsspil, forsvarsspil, zoneforsvar, mand mod mand forsvar, lavt forsvar og højt forsvar

En del af undervisningen foregår i hal, og du skal således medbringe idrætstøj og indendørssko samt floorballstav.

  • Medarbejderkontakt

    Christian Sonne
    Administrativ koordinator
    cso@floorball.dk
    (+45) 28 29 88 86