Regionlandshold for ungdom igangsættes i oktober!

Efter time out af af det tidligere talentprojekt, har Eliteudvalget under Floorball Danmark analyseret grundigt, forhørt sig, og fået en masse tilbagemelding, og er derfor nu klar til helt nyt koncept.

Det ny koncept er en markant opstramning, henimod at etablere deciderede ungdomslandshold fremadrettet for U15 og U17, samt selvstændige træningspas for pigerne.

“Vi har modtaget flere henvendelser om at projektet ved navn spillerudvikling har været med for stor spredning herunder med helt nye spillere til erfarne spillere til træningerne, og at man frit har kunnet melde sig til en samlingerne, hvad der ikke har været helt hensigtsmæssigt. Videre er det Eliteudvalgets holdning at længden af samlingerne har været for kort, ganske enkelt synes vi at det er forlangt at køre fra Odense til Brønderslev for 1 time 30 min træning og så hjem igen. Videre har trænerne tidligere skulle træne alle hold. Nu bliver det fast trænere som følger hvert hold”, lyder det fra Floorball Danmarks Eliteansvarlig Flemming Jensen.

Med de ændringer bliver det istedet til Regionslandshold i øst og vest for U15 og U17 spillere, samt for pige U15-U19 spillere, med udtagede spillere, længere samlinger, og faste trænere.

“Regions Landshold er for de bedste, de spillere som er bedst nu, og dem som har talentet til at blive det. Her skal vi udfordre spillerne hele vejen gennem deres talentudvikling, oplyser Flemming Jensen.

Regionscup
For at komme i gang hvor alle erfarne spillere har chancen for at komme med på Regionslandshold i U15 og U17 regi, vil den første træning være med fri tilmelding. Fra og med næste samling vil antallet så blive reduceret til fast mellem 23-25 spillerne, og spillere som trænerne udtager. Første sæson her i 2018/2019 er planen videre at spille en regions cup hvor regionslandsholdene mødes indbyrdes.

“Fremover vil de spillere som ikke kommer med på regions landsholdet blive tilbud et spillerudviklings koncept, og det vil blive startet op fra og med sæson 2019/2020. Men man har hele tiden chancen for at komme på Regionsholdet igen, hvis man udvikler sig i sin klub. Konceptet kører fremover i Øst/Vest regi, så vi træner samme weekender både i Øst og Vest”, lyder det afslutningsvis fra Eliteansvarlig Flemming Jensen.

Samlingerne bliver en hel dag med et træningspas, en kamp, et fysisk træningspas og et teoripas. Fremover bliver fysisk tests en del af samlingerne, så spillernes fysiske udvikling løbende kan følges. Det samme for teoridelen, således at spillernes forståelse for spillet øges, og der kan etableres en  rød tråd fra U15 regionshold frem til A-Landsholdet.

Pigerne får også Regionslandshold
Udover U15 og U17 regionslandshold, vil et nyt hold for Pige U15-U19 blive lanceret. Pigerne skal også tilbydes talentudvikling, og det vil ligeså køre på samme vis som drengenes regionskoncept.

For både piger og drenge vil første samling løbe af stablen i weekenden 20. & 21. oktober


Tilmelding, via følgende links:

Vest regionslandshold:
U15 Vest: https://events.dgi.dk/start.aspx?an=201851393057
U17 Vest: https://events.dgi.dk/start.aspx?an=201851393058
Piger U15-U19 Vest: https://events.dgi.dk/start.aspx?an=201851393059

Øst Regionslandshold
U15 Øst: https://events.dgi.dk/start.aspx?an=201851393060
U17 Øst: https://events.dgi.dk/start.aspx?an=201851393061
Piger U15-U19 Øst: https://events.dgi.dk/start.aspx?an=201851393062

Tilmelding skal ske snarest muligt, hvorefter der kommer nærmere info inden samlingen direkte til de tilmeldte. Hvilke trænere der er til hvilke hold, vil også blive meldt ud senere i forbindelse med nærmere info om samlingerne. Spørgsmål til Eliteansvarlig Flemming Jensen 29703055 eller mail flje@floorball.dk