Påsken byder på herre- og damesemifinaler

Både i herrernes og damernes slutspil står semifinalerne for skud hen over påsken. Herrerne er nået til kamp 3 og 4, mens damerne indleder deres semifinaleserier med den første kamp.

I sidste weekend kom herrerne i gang med deres semifinaleserier, hvor Frederikshavn og Benløse tog to sejre over henholdsvis Rødovre og Sunds. På lørdag fortsætter semifinalerne, når Rødovre får besøg af Frederikshavn, mens Benløse gæster Sunds. Der spilles bedst af fem kampe, så der skal reduceres i serierne lørdag, hvis søndagskampene skal blive aktuelle.

Mens herrernes semifinaleserier er i fuld gang, så tager damerne hul på deres med det første opgør i begge serier. Her mødes Frederikshavn og Copenhagen lørdag i Ålbæk nord for Frederikshavn, mens ÅFK gæster AaB i Aalborg. Der spilles bedst af tre kampe i damernes serier, der fortsætter med returopgørene i weekenden den 14.-15. april.

Floorball Danmark ønsker alle en god påske.

Lørdag den 31. marts

14:00 Frederikshavn Blackhawks – Copenhagen FC i Ålbæk Idrætscenter (damer)
14:00 Rødovre FC – Frederikshavn Blackhawks i Rødovre Sportshal (herrer)
15:00 Sunds Seahawks FC – Benløse FC i Multicenter Sunds (herrer)

Søndag den 1. april

13:00 Evt. Rødovre FC – Frederikshavn Blackhawks i Rødovre Sportshal (herrer)
15:00 Evt. Benløse FC – Sunds Seahawks FC i Multicenter Sunds (herrer)
15:00 AaB Floorball – Århus FK i AaB Hallen (damer)

Superfinale 2018 – 21. april i Ringsted

Superfinale.dk
Facebook.com/superfinale
Billetsalg