Ny herrelandstræner udtager første trup

Herrelandsholdets nye træner Mikael Karlberg har udpeget de 22 spillere, der udgør dennes første landsholdstrup. Truppen er udtaget til samling i Kolding fra den 19. til 20. august.

I marts blev svenske Mikael Karlberg præsenteret som ny herrelandstræner efter Jens Ørhøj, der takkede af efter VM i december. Siden da har landsholdet ikke været samlet, men nu sætter den nye landstræner navnene på sin første trup.

Der er flere ændringer i forhold til den seneste trup, og samtidigt har en række spillere takket af på landsholdet. Det giver plads til ni nye spillere i forhold til VM-holdet, hvor Emil Brixager, Matthias Bust og Anders Holm er nye uden A-landskampe på cv’et.

Landsholdets første kampe under den nye landstræner afvikles til november.

Truppen til samlingen i Kolding

Keepere
Emil Brixager (Benløse FC)
Mike Trolle Wede (Rødovre FC)

Backer
Daniel Mac Cabe (Benløse FC)
Rasmus Poulsen (Benløse FC)
Claus Nisbeth (Copenhagen FC)
Rasmus Bengtsson (Frederikshavn Blackhawks)
Marko Krogsgaard (Rødovre FC)
Jannik Trolle Wede (Rødovre FC)
Matthias Bust (Sunds SFC)
Anders Holm (Sunds SFC)

Angribere
Jacob Bøge Larsen (Benløse FC)
Mathias De Fries (Benløse FC)
Mathias Toftegaard Glass (Benløse FC)
Jesper Roland Nielsen (Benløse FC)
Andreas Glad (BFC Vendsyssel)
Niklas Juul Jensen (BFC Vendsyssel)
Nikolaj Parbo (Copenhagen FC)
Lukas Eldholm (Lillån IBK)
Emil Kristensen (Rødovre FC)
Jannik Dalkvist (Rødovre FC)
Søren Holm Jensen (Sunds SFC)
Mikkel Skov Nielsen (Sunds SFC)