Floorball for kræftramte mænd og Bevæg Dig For Livet-Floorball indbyder til motionsfloorballstævne mod cancer. Stævnet bliver afviklet den 5/4 2020 i Dalmose hallen.
Stævnet er for alle i alderen 15-99 år, og deltagergebyret går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse. Så der er tale om et stævne i den gode sags tjeneste.
Derfor kan I allerede nu tilmelde jer til dette motionsfloorballstævne, hvor I både har mulighed for at møde andre nye hold og få spillet en masse kampe og samtidig støtte Kræftens Bekæmpelse.
Motionsfloorball for voksne motionsspillere. Vi spiller 3 mod 3 på lille bane.
Praktisk info om motionsfloorball
I MotionsFloorball spilles der 3 mod 3 på lille bane.
Banen: 10x20m med bander
Mål: 60×90 cm
Udskiftningszone: På langsiden
Spillere: Kun markspillere
Der må højest være 3 spillere fra hvert hold på banen på samme tid.
- Sikkerhed og spilleflow:
- Ingen slag på staven.
- Bolden må ikke spilles med hånd eller hoved.
- Bladet holdes under hoftehøjde.
- Skub, benspænd og hensynsløs adfærd kan straffes med 2 minutters udvisning.
- Bolden gives ved faceoff på midten ved start og scoring.
Udskiftning: Der må skiftes ud så ofte man ønsker.
Straffeslag: Et straffeslag udføres ved at en spiller, fra egen banehalvdel, skyder mod modstanders mål. Ingen andre spillere må være på banen.
HUSK fairplay! Kom med positive tilråb og spil fair og husk altid at sige tak for kampen!
Hjælp med oprydning under og efter stævnet.
HUSK, nogle spillere kan være helt nye, og slet ikke kende reglerne. Hjælp dem derfor igennem kampen med regler osv. sådan at de føler sig trygge og får en god oplevelse.
Tilmelding
Det koster kun 250 kr. at deltage i stævnet, og HUSK at alle pengene går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse!
Tilmelding skal ske online. Tilmeld jer her allerede i dag!
Tilmeldingsfrist: 30.03.2020