Internationale weekender rykkes i kommende sæson

Ny datoer for internationale weekender påvirker de danske landsholds kommende aktiviteter, der flyttes til nye datoer. Dette skyldes, at det internationale forbund (IFF) har besluttet at ændre en række weekender fra den kommende sæson.

IFF har vedtaget ændringer i de internationale aktiviteter med virkning fra sæsonen 2018/19. Det betyder, at flere af de internationale weekender er blevet flyttet, hvilket har betydning for Floorball Danmarks administration af landsholdenes planlagte aktiviteter.

De internationale weekender gælder som udgangspunkt alle tre landshold, der enten samles eller spiller kampe i de weekender, der er dedikerede til landsholdsaktiviteter på tværs af alle forbund.

Blandt de mest markante ændringer er flytningen af U19-VM 2019 i Canada, der rykkes med en uge, samt tilføjelsen af en international weekend i oktober. Herrernes VM-slutrunde i Prag afvikles som planlagt den 1.-9. december 2018.

Ændringerne gælder følgende:

  • International weekend fra den 8.-9. september 2018 er flyttet til den 1.-2. september 2018
  • International weekend fra den 3.-4. november 2018 er flyttet til den 10.-11. november 2018
  • Ekstra international weekend er lagt ind i programmet i weekenden den 20.-21. oktober 2018
  • U19-VM i Canada er flyttet fra perioden den 1.-5. maj 2019 til perioden den 8.-12. maj 2019

Ændringerne bliver rettet til på hjemmesiden under aktivitetsplanerne for det enkelte landshold, når de er på plads. Dette sker i tæt dialog forbundet og de tre trænerteams i mellem.