Herrerne tager 5. pladsen efter ny straffegyser

Danmark hentede norsk føring i tredje periode – og satte vores skandinaviske naboer til vægs i straffeslagskonkurrencen. Dermed slutter herrerne på femtepladsen ved VM 2016 – den bedste placering i 16 år.

For tredje gang ved VM i Riga måtte herrerne ud i forlænget spilletid, da kampen om femtepladsen skulle afgøres mod Norge. Som mod Letland skete det igen efter et fantastisk comeback, hvor 1-4 blev vendt til 4-4 i sidste periode, hvor der samtidigt blev rokeret rundt i kæderne og opstillingen. Den forlængede periode sluttede uden mål, så som i play off-kampen, skulle afgørelsen findes på straffeslag.

De danske spillere holdt skarpheden og satte tre af fem scoringer – og da keeper Mike Trolle Wede igen diskede op med vigtige redninger – var femtepladsen i hus. Brian Nielsen satte det sidste straffeslag. At være femtebedst i verden er en placering som et dansk landshold ikke har formået at præstere siden 2000, hvor konkurrencen samtidigt ikke var ligeså stor. Der er stadig et godt stykke op til top 4-nationerne, men med dagens sejr har herrerne vist, at de er ‘best of the rest’.

Med det flotte VM-resultat kan Danmark samtidigt se frem til et stort hop på verdensranglisten, der betyder, at der både venter en bedre seedning til VM-kvalifikationen i 2018 og en plads i top 8-nationernes grupper ved VM 2018 i Tjekkiet, hvis holdet kvalificerer sig.

Lukas Eldholm blev udset til bedste dansker.

Kampfakta

Danmark – Norge 5-4 (0-2, 1-0, 3-2, 0-0, 1-0)
04:56 0-1 Ketil Kronberg (Thomas Stræte)
12:04 0-2 Lars Erik Torp (Andreas Skriden)
35:23 Mps Daniel Gidske (NOR) (misbrugt straffeslag)
35.23 U2 Kenneth Danielsen (DK)
35:59 1-2 Emil Kristensen (Jannik Trolle Wede)
37.01 U2 Ketil Kronberg (NOR)
43:56 1-3 Martin Kvisvik (Fredrik Hoff Eriksen)
45:17 1-4 Ketil Kronberg (Thomas Stræte)
48:05 2-4 Mikkel Skov Nielsen (Emil Kristensen)
50:47 3-4 Lukas Eldholm (Andreas Glad Pedersen)
53:40 4-4 Steffen Neve Dahl Jensen (Claus Nisbeth)
62.04 U2 Robin Norstrom (NOR)
70:00 Mps Thomas Stræte (NOR) (misbrugt straffeslag)
70:00 Mps Mikkel Skov Nielsen (DK) (misbrugt straffeslag)
70:00 Mps Ketil Kronberg (NOR) (misbrugt straffeslag)
70:00 1-0 Andreas Glad (DK) (straffeslag)
70:00 1-1 Daniel Gidske (NOR) (straffeslag)
70:00 2-1 Stefan Hedorf (DK) (straffeslag)
70:00 2-2 Ole Mossin Olesen (NOR) (straffeslag)
70:00 Mps Lukas Eldholm (DK) (misbrugt straffeslag)
70:00 Mps Sindre Bjerknes (NOR) (misbrugt straffeslag)
70:00 3-2 Brian Nielsen (DK) (straffeslag)

VM 2016-siden

Se billeder fra kampen her

Foto: IFF Floorball