Floorball Danmark søger faglig projektleder til styring af projekt Bevæg Dig For Livet Floorball

Floorball Danmark søger en strategisk og kommunikativ faglig projektleder, som skal være med til at realisere Bevæg Dig For Livet-visionen for floorball.

Bevæg Dig For Livet-Floorball er et spændende samarbejde mellem DGI og Floorball Danmark, som har fokus på udbredelse af floorball. I den forbindelse har DGI og Floorball Danmark delt ledelsen af projektet imellem sig. Således er projektlederen i DGI ansvarlig for den daglige projektledelse, mens Floorball Danmarks projektleder står for den faglige projektledelse.

Dine primære ansvarsområder vil være:

Floorball er en hurtigt voksende sport på ca. 10.000 udøvere, og sammen med den daglige projektleder skal du arbejde for at udbrede floorballsporten endnu mere, så vi kan fortsætte vores flotte medlemsvækst.

Som faglig projektleder får du således en bred pallette af opgaver, som spænder vidt fra det strategiske til det helt praktiske, herunder bl.a. følgende:

  • Projektledelse fra A-Z
  • Udvikling, implementering og evaluering af produkter / indsatser
  • Økonomihåndtering, herunder udarbejdelse af regnskaber og administration af puljer
  • Udarbejde statusrapporter
  • Udarbejde diverse kommunikationsmaterialer, herunder bl.a. foldere, flyers og content til Facebook
  • Lettere hjemmesideredigering

Vi forventer, at du:

  • Har flair for projektledelse og evnen til at arbejde strategisk og analytisk med fokus på både proces, implementering og resultat.
  • Har bredt kendskab til og forståelse for frivillige foreninger og organisationer samt evnen til at være bindeled mellem mange forskelligartede interessenter.
  • Har forståelse for arbejdet i en politisk ledede organisationer.
  • Har kompetencer indenfor netværksdannelse.
  • Har gode formidlingsevner såvel mundtligt som skriftligt.
  • Har flair for ekstern kommunikation og er bedre end gennemsnittet til udarbejdelse af content til Facebook, og at du er velbevandret i CMS-systemer.
  • Har flair for udarbejdelse af kommunikationsmaterialer.

Vi tilbyder:

En spændende og krævende fuldtidsstilling i et ungt forbund, der er præget af et stærkt fællesskab og stort engagement i floorball. Du bliver en nøglespiller i at realisere BDFL-aftalen og får arbejdsplads i Idrættens Hus i Brøndby. Der må forventes noget aften og weekend arbejde.

Ansøgningen mailes til: caps@floorball.dk, og ansøgningsfristen er søndag d. 26. januar 2020. Samtaler afholdes løbende. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Hvis du ønsker at høre mere om jobbet, kan du kontakte Formand Carsten Nymand Provstgaard på tlf. 40769525. Du kan læse mere om floorball på www.floorball.dk