Floorball Danmark slår dørene op til camp for piger

Til november afholder Floorball Danmark den årlige floorballcamp kun for piger, der har været en stor succes de seneste år. Campen afholdes igen i Kolding, og der er nu åbent for tilmeldinger.

Der kommer flere og flere pigespillere i sporten, blandt andet fordi der har været ekstra fokus på det segment over de sidste par år. Et af værktøjerne til at fastholde de mange pigespillere i sporten er den årlige floorballcamp kun for piger, der i weekenden den 11.-12. november afholdes for tredje år.

Igen i år bliver pigernes floorballcamp afholdt i Floorball Danmarks talent- og landsholdscenter i Kolding. Her er der gode faciliteter og plads til at huse omkring 100 pigespillere og deres forældre. I år vil deltagerne skulle overnatte i hallen alle sammen, så der er basis for rigtig lejrstemning i forbindelse med årets camp.

Pigernes floorballcamp 2017 vil være for U9 og U11, hvilket vil sige årgangene 2006 til 2009.

Følg Floorball Pigecamp på Facebook