Damernes trup mod VM tager form

Damelandsholdet skal frem mod VM teste sig selv af ved 6 Nations Floorball Challenge. 21 spillere er udtaget til træningsturneringen, der afvikles i starten af november. Sammen med yderligere fem spillere udgør de bruttotruppen til VM i december.

VM rykker tættere på, og dermed er både bruttotruppen og truppen til optaktsturneringen på plads. Damelandsholdets sidste optakt inden VM 2017 i Slovakiet afvikles ligeledes i Slovakiet. Damerne deltager nemlig ved den første 6 Nations Floorball Challenge fra den 3.-5. november i byen Nitra.

Danmark er her kommet i Gruppe B og møder Tyskland og Norge. Begge kampe afvikles fredag den 3. november henholdvis klokken 13:00 og 18:30. Bliver danskerne blandt de to bedste, venter der semifinale lørdag mod enten Letland, Polen eller de slovakiske værter, mens der er placeringskampe søndag.

Bruttotruppen til VM tæller de 21 spillere, der skal med til 6 Nations Floorball Challenge. Derudover er der yderligere fem spillere, så bruttotruppen sammenlagt udgøres af 26 spillere. Truppen skal skæres ned til 20 spillere i den endelige VM-trup, der skal til Bratislava fra den 1.-9. december.

Truppen til 6 Nations Floorball Challenge

Keepere
Silje Øverås  (Hvidovre Attack FC)
Annika Panduro  (Rungsted-Hørsholm FK)
Sara Lund  (AaB Floorball)

Forsvar
Maria Olausson  (Copenhagen FC)
Simone Jørgensen  (Hvidovre Attack FC)
Martina Mörch  (Malmö FBC)
Amalie Kristjánsdóttir Thomsen  (AaB Floorball)
Anne Sofie Thaarup  (Århus FK)
Maria Helander  (Århus FK)

Angreb
Klara Fjorder  (Copenhagen FC)
Matilde Lundberg Christensen  (Copenhagen FC)
Line Lauridsen  (Copenhagen FC)
Nanna Møller Sørensen  (Frederikshavn Blackhawks)
Lærke Maigaard  (Frederikshavn Blackhawks)
Laura de Fries  (Frederikshavn Blackhawks)
Lina Voldby  (Halmstad IBK)
Emma Vistisen  (Hvidovre Attack FC)
Theresa Møller Christensen  (Hvidovre Attack FC)
Cecilia Di Nardo  (Malmö FBC)
Kia Teildorf  (Malmö FBC)
Carina Vestergaard  (AaB Floorball)

De øvrige i bruttotruppen til VM

Tanja Mørup  (Copenhagen FC)
Annika Bengtsson  (Frederikshavn Blackhawks)
Mette Nielsen  (Frederikshavn Blackhawks)
Maria Amalie Møller  (Hvidovre Attack FC) – keeper
Michell Jensen  (AaB Floorball)