Damernes trup udtaget til VM-kvalen

De 20 spillere, der skal sikre Danmark en plads ved damernes VM-slutrunde 2017 er udtaget.

Landstræner Martin Lytje har udpeget de 20 spillere, der fra den 1. til 5. februar skal spille damelandsholdet til VM-slutrunden 2017. VM-kvalifikationen afvikles i Madrid, hvor Danmark møder Sverige, Frankrig, Slovenien og Norge. De to bedste i kvalgruppen kvalificerer sig direkte, mens de to bedste 3’er i de fire europæiske kvalifikationsgrupper ligeledes får en VM-billet.

Sammen med sin assistent Mette Faurholt står Martin Lytje for første gang i spidsen som landstræner i betydningsfulde kampe. De 20 udtagede spillere er fordelt på seks klubber, hvor både Frederikshavn Blackhawks, Copenhagen FC og ÅFK hver deltager med fire spillere. Hvidovre Attack FC og AaB Floorball deltager med tre spillere, mens Malmö FBC er repræsenteret med to spillere.

VM afvikles i december i den slovakiske hovedstad Bratislava. Følg damernes vej på vores VM-kval 2017-side.

Holdet