Damernes mellemspil i Zone Floorball Liga klar

10 hold udgør damernes liga efter nytår fordelt på et mellemspil i Øst og et i Vest. Her skal Danmarksturneringens kvartfinalister på damesiden findes.

Det ligger nu fast, hvilke hold, der deltager i forårets mellemspil i damernes Zone Floorball Liga. De tre ligahold i henholdsvis Øst og Vest får selskab af et hold fra de i alt fire kredse i 1. division, hvilket betyder, at mellemspillene i Øst og Vest begge består af fem hold. Holdene møder hinanden ude og hjemme, så hvert hold spiller otte kampe.

Mellemspillet spilles fra januar til medio marts og afgør, hvordan damernes slutspil afvikles. De fire bedste fra hvert mellemspil går i kvartfinalerne, hvor nummer 1 møder nummer 4 – og nummer 2 og nummer 3 mødes på tværs af Øst og Vest. Nummer 1 og 2 får hjemmebanefordel i en eventuelt tredjekamp.

Øst

Copenhagen FC
Hvidovre Attack FC
Rødovre FC
Vanløse Floorball (1. div. K1)
Benløse FC (1. div. K2)

Se mellemspil Øst i Min Idræt

Vest

Århus FK
AaB Floorball
Frederikshavn Blackhawks
Hjørring Hawks (1. div. Nord)
Herning Pirates (1. div. Syd)

Se mellemspil Vest i Min Idræt

Øvrige rækker efter nytår

I Øst bliver de resterende hold fra de to 1. divisioner samlet i én 1. division. I Vest fortsætter de nuværende hold i deres geografiske kredse i Nord og Syd, og da det her er laveste række, åbnes der op for nye holdtilmeldinger. De nye 1. divisioner er endnu ikke oprettede i Min Idræt, da grundspillet fortsat er under afvikling. 2. division Øst kører over hele sæsonen og fortsætter derfor uforandret.