Damelandsholdet holder åbne regionalsamlinger

I weekenden den 3.-4. februar afholder damelandsholdet regionalsamlinger i Øst og Vest i henholdsvis Avedøre Idrætscenter og Multicenter Sunds. De to regionalsamlinger vil samtidigt være en mulighed for trænerteamet at se nye spillere an.

Regionalsamlingerne henvender sig til de spillere, der har ambitioner om at spille på damelandsholdet. Samlingerne er således åbner samlinger, der giver mulighed for spillere, der enten har været inde omkring landsholdet eller har lyst til at se, om de kan gøre sig gældende.

Samlingerne giver nemlig landstræner Martin Lytje mulighed for at se spillere an i aktion, og samtidigt vil han præsentere sine tanker omkring damelandsholdets plan for de kommende to år.

Floorball Danmark anbefaler, at spillerne tager en snak med deres klubtrænere inden, de tilmelder sig. Skulle du/I have spørgsmål vedrørende tilmeldingen af jeres spillere, kan damelandstræneren Martin Lytje kontaktes på ml@danskfloorball.dk.

Tilmelding til regionalsamlingerne

Lørdag den 3. februar i Multicenter Sunds (Vest)
Tilmeldingsfrist er torsdag den 31. januar. Det koster 195,- kroner at deltage på samlingen. Gå til tilmeldingslink!

Søndag den 4. februar i Avedøre Idrætscenter (Øst)
Tilmeldingsfrist er torsdag den 31. januar. Det koster 195,- kroner at deltage på samlingen. Gå til tilmeldingslink!

OBS! Spillere skal være fyldt 15 år for at deltage på samlingen.