Corona udskyder starten på forårsturneringen

Det er ingen hemmelighed at sæson 2020/2021 vil gå ind i historien som en af de mest kaotiske sæsoner, med mange kampflytninger, udsættelser og aflysninger.

Der opereres hele tiden efter hvordan covid-19 spreder sig i samfundet og med de seneste høje smittetal og udvikling, har Floorball Danmark i dialog med samtlige kvinde -og herreliga klubber valgt for nu, at udskyde opstart af forårssæson til d. 20. januar.

For kvindeliga vest afkortes sæsonen til kun at mødes over 15 kampe, i stedet for de oprindelige 18. For kvindeliga øst ses der lige nu på muligheden for at fastholde de to indbyrdes kampe, men dette kan risikere at blive afkortet til kun én indbyrdes kamp.

Vi håber snart at se et lavere smittetryk og at vaccinationen får en positiv indflydelse på antallet af indlæggelser.