Ansættelse af Sekretariatsleder

Ansættelsesprocessen er afsluttet og det bliver en gammel kending der fremover skal lede Floorball Danmarks sekretariat.

Per Stærk Larsen starter pr. 1/8. Per har tidligere lavet en turnaround af Dansk Floorball, da han i perioden 2009 til 2015 var sekretariatsleder for Floorball Danmark, og man i 2009 også stod med en negativ egenkapital og lån til DIF.

Per har ligeledes store kvaliteter på økonomi, ledelse, strategi og udvikling og qua situationen med flere medarbejdere der er stoppet i foråret, vil Per også kunne bidrage med at drifte, således at klubberne oplever mindst mulig serviceforringelse, da man går fra syv til fem medarbejdere på sekretariatet.

Per glæder sig til at starte og betale den tillid han har fået, tilbage til Floorball Danmark.